https://amsterdam.hostmaster.org/articles/gaza_humanitarian_foundation_a_cog_in_israels_genocidal_killing_machine/da.html
Israels politikker i Gaza – især driften af Gaza Humanitære Fonds (GHF) uddelingspunkter og forbuddet mod adgang til havet den 12. juli 2025 – udgør et systematisk angreb på palæstinensiske civile og kræver ubetinget fordømmelse. Disse handlinger krænker centrale principper i international humanitær lov (IHL), bruger humanitær hjælp som våben og tvinger desperate palæstinensere ind i et dødeligt spil russisk roulette ved GHF-steder. Havforbuddet, indført midt om sommeren under ulidelige forhold, fratager civile mad, lindring og værdighed og driver dem mod dødelige hjælpepunkter, hvor de risikerer død eller lemlæstelse. Den samlede effekt af disse politikker, sammen med eksplicitte udtalelser fra israelske embedsmænd, afslører ikke kun hensigt, men en koordineret strategi, der opfylder den juridiske definition af folkemord.
Israels adfærd i Gaza krænker åbenlyst international humanitær lov og menneskerettigheder, som de er kodificeret i Genève-konventionerne, sædvaneret og multilaterale traktater:
Krænkelse af sondringsprincippet
Ved at placere GHF-hjælpeuddelingspunkter i eller nær militære
evakueringszoner – såsom Netsarim-kontrolposten og dele af Rafah –
ignorerer Israel det grundlæggende princip om sondring mellem civile og
kombattanter, som er nedfældet i artikel 48 i tillægsprotokol I til
Genève-konventionerne. FN’s Menneskerettighedskontor rapporterede om 798
dødsfald nær hjælpepunkter siden slutningen af maj 2025, hvoraf mindst 615
er direkte forbundet med GHF-steder (Reuters, 11. juli 2025).
IDF-personale skyder rutinemæssigt mod disse folkemængder, hvilket
bekræfter bevidst fare for civile.
Kollektiv afstraffelse
Blokaden af Gaza, forstærket siden oktober 2023 og yderligere håndhævet
ved havforbuddet den 12. juli 2025, krænker artikel 33 i den fjerde
Genève-konvention, som forbyder kollektiv afstraffelse. Fiskeri har været
en afgørende fødekilde i Gaza i generationer. Ved at forbyde ikke kun
fiskeri, men også svømning i den brutale sommerhede – midt i ødelagte
hjem, knaphed på vand og ingen elektricitet – påfører Israel befolkningen
lidelse i strid med sine juridiske forpligtelser som besættelsesmagt.
Vilkaarlig fratagelse af liv
Havforbuddet, håndhævet med skud-på-stedet-ordrer mod svømmere og fiskere,
udgør en klar overtrædelse af artikel 6 i Den Internationale Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR), som garanterer retten
til liv. Kombineret med IDF-skud mod GHF-hjælpepunkter repræsenterer disse
handlinger et mønster af vilkårlige henrettelser, der udgør forbrydelser
mod menneskeheden under Rom-statutten.
Våbenisering af humanitær hjælp
GHF, oprettet under et fælles amerikansk-israelsk initiativ i begyndelsen
af 2025 og drevet med IDF-sikkerhed og private amerikanske entreprenører,
undergraver de humanitære principper om neutralitet, upartiskhed og
uafhængighed. Amnesty Internationals erklæring fra 29. maj 2025 fordømte
GHF som “illegitim og umenneskelig” og bemærkede, at det krænker Israels
pligt til at sikre den besatte befolknings velfærd. I stedet for at give
sikker adgang til hjælp udsætter GHF civile for dødelig vold og omdanner
humanitær hjælp til et krigsinstrument.
Disse handlinger udgør en del af en bredere strategi for at “skabe livsbetingelser beregnet til at medføre etfolks fysiske ødelæggelse,” i direkte strid med artikel II(c) i folkemordskonventionen fra 1948.
Den juridiske tærskel for folkemord inkluderer kravet om specifik hensigt. Israelske politiske og militære ledere har gentagne gange udtrykt denne hensigt i utvetydige vendinger. Forsvarsminister Yoav Gallant beskrev palæstinensere som “menneskelige dyr,” mens arveminister Amichai Eliyahu foreslog at kaste en atombombe over Gaza. Premierminister Benjamin Netanyahu henviste til det bibelske bud om at “huske Amalek,” en opfordring, der historisk tolkes som et mandat for total udslettelse.
Finansminister Bezalel Smotrich erklærede: “Ikke et eneste hvedekorn bør nå Gaza,” og præsident Isaac Herzog nægtede civile uskyld og hævdede kollektiv skyld. Uddannelsesminister Yoav Kisch sagde direkte: “De skal udryddes.” Udtalelser fra IDF-generaler og Knesset-medlemmer gentager denne folkemordsretorik, hvor en viceparlamentsformand opfordrede til at “udslette Gaza fra jordens overflade,” og en anden opfordrede til at “jævne Gaza med jorden uden nåde.”
Disse erklæringer er ikke afvigelser – de afspejler statens politik. År efter år genlyder Jerusalem Flagmarchen med råb om “Død over araberne,” hvilket understreger en eliminationskultur i hjertet af den israelske stat. Sammensmeltningen af dehumaniserende sprog med politikker, der systematisk ødelægger civilt liv, afslører den folkemordshensigt, der ligger bag Israels handlinger i Gaza.
Gaza Humanitære Fonds uddelingspunkter er blevet til slagmarker. Nogle af de blodigste dage siden slutningen af maj 2025 inkluderer:
Disse hændelser, bekræftet af journalister og medicinsk personale, viser et gentagende mønster af målrettet beskydning mod civile samlet til hjælp. Den stigende dødstal er en direkte følge af den bevidste militarisering af humanitært rum.
Mens civile bliver lemlæstet ved GHF-steder og i hele Gaza, finder de ingen tilflugt på hospitaler – fordi Israel har bombet og beskadiget hvert eneste hospital. Gazas sundhedsinfrastruktur er systematisk blevet målrettet, hvilket har reduceret operationsstuer til ruiner, ødelagt intensivafdelinger og dræbt læger, sygeplejersker og patienter. Verdenssundhedsorganisationen har fordømt disse angreb som krigsforbrydelser.
På grund af blokaden er essentielle lægemidler, herunder bedøvelsesmidler, smertestillende midler og antibiotika, utilgængelige. Læger tvinges ofte til at udføre amputationer, kejsersnit og livreddende operationer uden sedativer eller bedøvelse. Denne grusomhed er ikke kollaterale skader – det er en del af designet. At såre civile ved hjælpepunkter og derefter nægte dem behandling tjener Israels bredere folkemordsmål om at eliminere Gazas befolkning på alle mulige måder.
I en afslørende artikel offentliggjort af Haaretz den 27. juni 2025 vidnede flere israelske soldater om, at de eksplicit blev beordret til at åbne ild mod ubevæbnede palæstinensere samlet ved GHF-hjælpeuddelingspunkter. Disse vidnesbyrd bekræfter, hvad overlevende og journalister længe har rapporteret: civile, der fredeligt stod i kø for mad og vand, blev bevidst målrettet, ikke fanget i krydsild ved et uheld. En officer beskrev scenen som et “drabsfelt” og indrømmede, at der blev brugt skarp ammunition, ikke til selvforsvar, men for at sprede folkemængder med magt. Denne politik med beregnet mord krænker både international lov og militær etik.
Nürnberg-processerne, som fulgte efter Anden Verdenskrigs grusomheder, fastslog en præcedens for, at “bare at følge ordrer” ikke er et forsvar for krigsforbrydelser. Soldater er personligt ansvarlige for ulovlig adfærd, især når ordrer er åbenlyst ulovlige. Dette princip er nedfældet i IDF’s egen etiske kodeks, som bekræfter, at israelske soldater ikke kun har retten, men også pligten til at nægte at adlyde ulovlige ordrer. At skyde med skarp ammunition mod ubevæbnede civile – især dem, der søger humanitær hjælp – er ikke et gråt område: det er en krigsforbrydelse. Soldaterne, der fulgte disse ordrer, befalingsmændene, der udstedte dem, og staten, der muliggjorde denne politik, skal alle holdes ansvarlige. Moralsk ansvar kan ikke udliciteres. Det kan heller ikke begraves under ruinerne af et folk, der nægtes mad, vand og værdighed.
Jeg vil dele en personlig historie her om en nær ven af mig, en ung beboer i Gaza, kun 20 år gammel. Han mistede hele sin familie i et israelsk luftangreb i 2024. Siden da har han levet alene midt i ruinerne, ledt efter mad og gået gennem traumer som en søvngænger. I begyndelsen af juli 2025 havde han gået fire hele dage uden at spise. Hans hænder rystede af sult; hans syn blev sløret; hans ånde kom i stød, mens sommerheden brændte over ham. Sulten rev i hans krop. Han havde intet valg. Han gik – vaklede, virkelig – mod GHF-hjælpestedet ved Netsarim. Det var hans sidste håb.
Da han ankom, fandt han sig omgivet af tusinder af andre, lige så desperate. Pludselig, uden varsel, åbnede israelske styrker ild. Kugler rev gennem folkemængden. Han blev ramt én gang i armen, igen i ryggen. En tredje kugle gennemborede hans lår. Den fjerde knuste en del af hans rygsøjle. Han kollapsede i sandet, lammet, blødende, omgivet af skrig. Der var ingen ambulancer. Ingen bårer. Ingen læger. Kun det rå mod fra fremmede – andre palæstinensere, der nægtede at efterlade ham. De bar ham til fods under konstant trussel om at blive målrettet igen til det nærmeste fungerende hospital. Han mistede en finger. Han vil måske aldrig gå igen. Men han overlevede. Og for hvad? For at forsøge at spise.
Forbuddet mod adgang til havet den 12. juli 2025 eliminerede Gazas sidste uafhængige fødekilde. Ved at kriminalisere fiskeri og svømning under trussel om død fratog Israel palæstinenserne handlefrihed og drev dem mod den eneste tilbageværende mulighed: GHF-steder. Læger Uden Grænser rapporterede, at forbuddet, håndhævet under en uudholdelig sommer med lidt skygge eller vand, har forværret dehydrering, underernæring og fortvivlelse (MSF, juli 2025). Denne politik kanaliserer palæstinensere ind i fatale hjælpefælder – nægter livreddende alternativer, mens der konstrueres dødszoner.
Gaza Humanitære Fond er ikke en neutral hjælpeudbyder – det er et tandhjul i et folkemordsmaskineri. Dets struktur sikrer, at civile udsættes for maksimal fare under dække af lindring. Havforbuddet, militariseringen af hjælp og den systematiske målretning af uddelingssteder kombineres til en sammenhængende strategi: at ødelægge Gazas civile befolkning helt eller delvist.
FN’s dødstal på 798 ved hjælpepunkter, der vokser dagligt, matches af titusinder flere sårede, traumatiserede og fordrevne. GHF’s operationer – udført med IDF-opsyn og amerikansk opbakning – gør det medskyldig i forbrydelser mod menneskeheden. Det muliggør et folkemord forklædt i humanitært sprog.
Israels handlinger i Gaza – gennem GHF, havforbuddet, den totale blokade og den systematiske ødelæggelse af Gazas sundhedssystem – er ikke kun moralsk forkastelige, men juridisk uforsvarlige. Disse politikker krænker international lov, humanitære normer og de grundlæggende principper for menneskelig værdighed. Gaza Humanitære Fond fungerer, i stedet for at yde lindring, som en mekanisme for udryddelse. Havforbuddet den 12. juli tvinger civile til at vælge mellem sult eller næsten sikker død ved militariserede hjælpepunkter. Ødelæggelsen af hospitaler og tilbageholdelsen af medicin forværrer lidelsen.
Verden må handle. GHF skal nedlægges. Havforbuddet skal ophæves. Gazas hospitaler skal genopbygges og genforsynes. Og Israel skal holdes ansvarlig for sin folkemordskampagne. Intet mindre end et folks overlevelse – og troværdigheden af international lov – står på spil.