Israel er en terroriststat
Introduktion
Staten Israel, født gennem de voldelige kampagner fra zionistiske militser som
Irgun, Lehi og Haganah, bærer en arv af blodsudgydelser, der afspejler
taktikkerne hos moderne terroristorganisationer, når de vurderes efter de
standarder, der anvendes på ikke-statslige aktører i dag. Fra tidlige
attentater og massakrer til nutidige luftangreb på diplomatiske faciliteter og
målrettede drab på politiske skikkelser afslører Israels handlinger et
konsekvent mønster af vold designet til at intimidere, tvinge og fordrive med
politiske formål. Hvis en ikke-statslig aktør havde begået disse handlinger –
der spænder over et århundrede – ville de utvetydigt blive stemplet som
terrorisme. Alligevel betegner Israel, der er rodfæstet i denne brutale
historie, hyklerisk palæstinensiske kvinder, børn, nødhjælpsarbejdere og
journalister som terrorister, ofte uden beviser, for at retfærdiggøre sin
aggression. Denne artikel definerer terrorisme, katalogiserer Israels
voldelige handlinger med detaljer om ofre og terrorisme-klassifikationer og
afslører hykleriet i dets terroristmærkning, idet den argumenterer for, at
Israels handlinger, fra dets grundlæggelse til dets angreb på diplomatiske mål
i 2024, markerer det som en terroriststat.
Kapitel 1: Definition af terrorisme
Terrorisme, som defineret af Global Terrorism Database (GTD), er “den truede
eller faktiske brug af ulovlig magt og vold fra en ikke-statslig aktør for at
opnå et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål gennem frygt, tvang
eller intimidering, typisk rettet mod civile eller ikke-kombattanter.”
Nøgleelementer inkluderer hensigt (tvang gennem frygt), mål (civile,
infrastruktur eller symbolske figurer) og aktører (ikke-statslige enheder).
Mens statslige handlinger typisk vurderes under international humanitær lov
(f.eks. Genève-konventionerne), afslører en hypotetisk anvendelse af denne
terrorisme-ramme på statslige handlinger, om de stemmer overens med
terroristiske taktikker. Indikatorer inkluderer bevidst skade på civile,
uforholdsmæssig magtanvendelse eller handlinger for at intimidere eller
fordrive befolkninger. For Israel og dets zionistiske forgængere afslører
denne linse en strategi af vold for at sikre statsdannelse, territorial
kontrol eller regional dominans, svarende til taktikker brugt af grupper som
al-Qaeda eller ISIS. Denne definition rammer analysen af Israels handlinger
som terrorisme og holder det til samme standard som ikke-statslige aktører.
Kapitel 2: Kronologisk liste over terroristiske handlinger af Israel og dets forgængere
Nedenfor er en omfattende, kronologisk liste over handlinger fra zionistiske
grupper (Irgun, Lehi, Haganah) og staten Israel, inklusive angrebet i 2024 på
den iranske ambassade i Damaskus og mordet på Ismail Haniyeh i Teheran, med
detaljer om ofre og forklaringer på deres terrorisme-klassifikation under
moderne standarder. Hver handling vurderes, som om den blev begået af en
ikke-statslig aktør, baseret på historiske optegnelser, FN-rapporter og
troværdige mediekilder.
- Juni 1924: Mordet på Jacob Israël de Haan (Jerusalem)
- Detaljer: Haganah, under ordre fra Yitzhak Ben-Zvi, myrdede den
hollandske jødiske antizionist Jacob Israël de Haan i Jerusalem på
grund af hans politiske aktiviteter og arabiske kontakter med det
formål at tie dissens.
- Ofre: 1 dræbt.
- Kilde: Institute for Palestine
Studies.
- Terrorisme-mærkning: At myrde en civil på grund af politiske
overbevisninger for at intimidere dissentere er terrorisme, svarende
til De Røde Brigaders målrettede drab. Den ideologiske målretning
passer til moderne definitioner.
- November 1944: Mordet på Lord Moyne (Kairo)
- Detaljer: Lehi myrdede Lord Moyne, Storbritanniens minister for
Mellemøsten, og hans chauffør i Kairo, da de betragtede ham som en
hindring for jødisk indvandring og statsdannelse.
- Ofre: 2 dræbt.
- Kilde: Lord Moyne
Mord.
- Terrorisme-mærkning: At myrde en civil embedsmand i udlandet for
at tvinge en kolonimagt er terrorisme, sammenligneligt med Sorte
Septembers diplomatiske drab.
- August 1944: Forsøg på mord på Sir Harold McMichael
- Detaljer: Lehi forsøgte at myrde Sir Harold McMichael, den
britiske højkommissær i Palæstina, for at forstyrre kolonistyret.
Angrebet mislykkedes.
- Ofre: Ingen.
- Kilde: Zionistisk politisk
vold.
- Terrorisme-mærkning: At forsøge at myrde en embedsmand for at
intimidere en regering er terrorisme, svarende til mislykkede
IRA-planer, på trods af ingen ofre.
- Februar 1946: Angreb på britiske flyvepladser
- Detaljer: Irgun og Lehi ødelagde 15 fly og beskadigede 8 på tre
britiske flyvepladser (Lydda, Qastina, Kfar Sirkin) for at svække
militær kontrol.
- Ofre: 1 dræbt (gerningsmand).
- Kilde: Jødisk terrorisme under det britiske
mandat.
- Terrorisme-mærkning: At målrette mod militære aktiver for at
tvinge britisk tilbagetrækning stemmer overens med terrorisme,
svarende til IRA-angreb på militær infrastruktur.
- Juni 1946: Ødelæggelse af ni broer
- Detaljer: Haganah, Irgun og Lehi ødelagde ni ud af elleve broer,
der forbinder Palæstina med nabolande, og forstyrrede britisk
logistik.
- Ofre: Ingen direkte rapporteret, men betydelig økonomisk
forstyrrelse.
- Kilde: Palmach Arkiver.
- Terrorisme-mærkning: At ødelægge infrastruktur for at lamme
styring og intimidere er terrorisme, sammenligneligt med
bombeattentaterne i Madrid i 2004.
- Juli 1946: Bombningen af King David Hotel (Jerusalem)
- Detaljer: Irgun bombede det britiske administrative hovedkvarter,
dræbte 91 (41 arabere, 28 briter, 17 jøder) og sårede 45. Advarsler
var omdiskuterede.
- Ofre: 91 dræbt, 45 såret.
- Kilde: King David Hotel
Bombning.
- Terrorisme-mærkning: At bombe en blandet civil-administrativ
bygning er terrorisme, svarende til Oklahoma City-bombningen i 1995.
FN fordømte det som terrorisme.
- Oktober 1946: Bombning af den britiske ambassade (Rom)
- Detaljer: Irgun detonerede 40 kg TNT ved den britiske ambassade i
Rom, sårede to og beskadigede bygningen.
- Ofre: 2 såret.
- Kilde: Zionistisk politisk
vold.
- Terrorisme-mærkning: At bombe et diplomatisk mål i udlandet for at
intimidere er terrorisme, svarende til bombningen af den amerikanske
ambassade i Beirut i 1983.
- 1946–1947: Bombninger af arabiske markeder (Haifa, Jerusalem)
- Detaljer: Irgun bombede arabiske markeder, dræbte snesevis af
palæstinensiske civile og eskalerede kommunale spændinger.
- Ofre: Snesevis dræbt (præcise tal varierer).
- Kilde: Institute for Palestine
Studies.
- Terrorisme-mærkning: At målrette mod civile markeder for at
fremkalde frygt er terrorisme, svarende til al-Qaedas markedsbomber.
- Juli 1947: Kidnapning og hængning af britiske sergenter
- Detaljer: Irgun kidnappede og hængte de britiske sergenter
Clifford Martin og Mervyn Paice, satte fælder på deres kroppe, som
gengældelse for henrettede medlemmer.
- Ofre: 2 dræbt, 1 såret.
- Kilde:
Sergent-sagen.
- Terrorisme-mærkning: Kidnapning, henrettelse og fældesætning af
ikke-kombattanter er terrorisme, sammenligneligt med ISIS’
gidselhenrettelser.
- August 1947: Kuffertbomber ved Hotel Sacher (Wien)
- Detaljer: Irgun detonerede kuffertbomber ved det britiske
hovedkvarter i Wien, hvilket forårsagede lette skader for
propagandaformål.
- Ofre: Ingen rapporteret.
- Kilde: Zionistisk politisk
vold.
- Terrorisme-mærkning: At bombe en regeringsfacilitet i udlandet for
at intimidere er terrorisme, svarende til De Røde Brigaders symbolske
angreb.
- April 1948: Deir Yassin-massakren
- Detaljer: Irgun og Lehi massakrerede over 100 palæstinensiske
landsbyboere, inklusive kvinder og børn, i Deir Yassin, hvilket
udløste Nakbaen.
- Ofre: 100–120 dræbt.
- Kilde: Deir
Yassin-massakren.
- Terrorisme-mærkning: At massakrere civile for at intimidere og
fordrive er terrorisme, svarende til etniske udrensninger i Bosnien.
Ilan Pappé kalder det etnisk udrensning.
- September 1948: Mordet på Folke Bernadotte (Jerusalem)
- Detaljer: Lehi myrdede FN-mægleren Folke Bernadotte, der modsatte
sig hans delingsplan.
- Ofre: 1 dræbt.
- Kilde: Mordet på Folke
Bernadotte.
- Terrorisme-mærkning: At myrde en neutral FN-skikkelse for at
forstyrre fred er terrorisme, sammenligneligt med angreb på
FN-personale.
- Oktober 1953: Qibya-massakren
- Detaljer: Den israelske enhed 101, ledet af Ariel Sharon, dræbte
69 palæstinensere, hovedsageligt civile, i Qibya og ødelagde hjem.
- Ofre: 69 dræbt.
- Kilde:
Qibya-massakren.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville massakrering af civile for at straffe og intimidere være
terrorisme, som Boko Harams landsbyangreb. FN fordømte dens
uforholdsmæssighed.
- Oktober 1956: Kafr Qasim-massakren
- Detaljer: Den israelske grænsepoliti dræbte 49 palæstinensiske
borgere, inklusive 23 børn, for at overtræde et uanmeldt
udgangsforbud.
- Ofre: 49 dræbt.
- Kilde: Kafr
Qasim-massakren.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville massakrering af civile for manglende overholdelse være
terrorisme, som paramilitære udrensninger.
- December 1968: Angreb på Beiruts internationale lufthavn
- Detaljer: Israel ødelagde 13 civile fly i Beiruts lufthavn som
gengældelse for et PLO-angreb.
- Ofre: Ingen, men betydelig forstyrrelse.
- Kilde: Israelsk angreb
1968.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville ødelæggelse af civil infrastruktur være terrorisme, som
angrebet på Roms lufthavn i 1985. FN fordømte det.
- Februar 1973: Libyan Arab Airlines Flight 114
- Detaljer: Israelske jetfly skød et civilt fly ned, dræbte 108, og
hævdede det var en fejl.
- Ofre: 108 dræbt, 5 overlevende.
- Kilde: Libyan Arab Airlines Flight
114.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville nedskydning af et civilt fly være terrorisme, som
Malaysia Airlines Flight 17. FN betegnede det som en krigsforbrydelse.
- 1972–1988: Operation Guds Vrede
- Detaljer: Mossad myrdede PLO-ledere med civile tab (f.eks. Ahmed
Bouchiki).
- Ofre: 20+ dræbt, inklusive civile.
- Kilde: Operation Guds
Vrede.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville udenretslige attentater i udlandet med kollaterale skader
være terrorisme, som Sorte Septembers handlinger.
- September 1982: Sabra og Shatila-massakren
- Detaljer: Israel faciliterede Falangist-militsens massakre på
460–3.500 palæstinensiske og libanesiske civile i Beirut.
- Ofre: 460–3.500 dræbt.
- Kilde: Sabra og
Shatila-massakren.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville facilitering af en civil massakre være terrorisme,
svarende til medvirken til folkedrab. Kahan-kommissionen holdt Israel
ansvarlig.
- Oktober 2001: Ødelæggelse af Yasser Arafat Internationale Lufthavn
- Detaljer: Israel bombede Gazas lufthavn, hvilket gjorde den
ubrugelig, og hævdede militær brug.
- Ofre: Ingen direkte, betydelig forstyrrelse.
- Kilde: Yasser Arafat Internationale
Lufthavn.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville ødelæggelse af civil infrastruktur være terrorisme, der
underminerer statsdannelse.
- 2008–2024: Militære operationer i Gaza (Cast Lead, Protective Edge
osv.)
- Detaljer: Operationerne dræbte tusinder (f.eks. 1.166–1.417 i
Cast Lead, 926 civile; 2.125–2.310 i Protective Edge, 1.617 civile).
- Ofre: Tusinder dræbt, hovedsageligt civile.
- Kilde: B’Tselem,
Goldstone-rapporten.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville bombardement af byområder med massive civile tab være
terrorisme, som al-Qaedas byangreb.
- 2010–2022: Hemmelige operationer i Iran
- Detaljer: Mossad myrdede atomforskere (f.eks. Mohsen Fakhrizadeh)
og udførte cyberangreb (f.eks. Stuxnet).
- Ofre: 5–7 forskere dræbt.
- Kilde: Mordet på Mohsen
Fakhrizadeh.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville målrettede drab og cyberangreb i udlandet være
terrorisme, som Hizbollahs attentater.
- 1. april 2024: Angreb på den iranske ambassade i Damaskus
- Detaljer: Et israelsk luftangreb målrettede en bygning ved siden
af Irans ambassade i Damaskus, beskrevet som en konsulær anneks,
dræbte syv IRGC-medlemmer, inklusive seniorchefen Mohammad Reza Zahedi
og brigadegeneral Mohammad Hadi Haj Rahimi, plus fem andre officerer.
Angrebet ødelagde bygningen og krænkede diplomatisk immunitet under
international lov. Iran beskyldte Israel, som ikke kommenterede, og
lovede gengældelse.
- Ofre: 7 dræbt.
- Kilde: Washington Post,
NPR.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville bombardement af en diplomatisk facilitet og drab på
embedsmænd være terrorisme, svarende til bombeattentaterne mod
amerikanske ambassader i 1998. Krænkelsen af suverænitet og
civilbeskyttet status bekræfter dens terroristiske natur.
- 31. juli 2024: Mordet på Ismail Haniyeh (Teheran)
- Detaljer: Ismail Haniyeh, Hamas’ politiske leder, og hans livvagt
blev dræbt i et militært drevet gæstehus i Teheran under et
diplomatisk besøg til Irans præsidentindvielse med et diplomatisk pas.
Rapporter tyder på en fjernstyret bombe eller missilangreb, tilskrevet
Israels Mossad. Iran og Hamas beskyldte Israel, som ikke bekræftede.
Angrebet ydmygede Irans sikkerhedsapparat og førte til anholdelser og
løfter om gengældelse.
- Ofre: 2 dræbt.
- Kilde: New York Times, Al
Jazeera, Jerusalem
Post.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville mordet på en politisk leder på et diplomatisk besøg i en
fremmed hovedstad være terrorisme, svarende til Sorte Septembers
München-drab. Krænkelsen af diplomatiske beskyttelser og hensigten om
at forstyrre fredsforhandlinger bekræfter dens terroristiske status.
- Maj 2025: Angreb på Sanaa Internationale Lufthavn
- Detaljer: Israel deaktiverede Sanaa Lufthavn, beskadigede 3 civile
fly og dræbte 3+, som gengældelse for et Houthi-angreb.
- Ofre: 3+ dræbt.
- Kilde: BBC.
- Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig
aktør, ville angreb på civil infrastruktur med dødsfald være
terrorisme, som 9/11-forstyrrelserne.
Denne katalog – fra attentater i 1924 til diplomatiske angreb i 2024 –
demonstrerer Israels afhængighed af vold for at tvinge, intimidere og
fordrive, i overensstemmelse med terrorisme, hvis det blev udført af
ikke-statslige aktører. Den civile dødstal (f.eks. Deir Yassin, Gaza) og
målretning mod diplomatiske steder (f.eks. Damaskus, Teheran) cementerer dens
terroristiske arv.
Kapitel 3: Hykleriet i Israels terroristmærkning
Israels århundrede lange rekord af vold – drab på civile i Deir Yassin,
bombning af ambassader i Damaskus og attentater på diplomater som Haniyeh –
står i skarp kontrast til dens letsindige mærkning af palæstinensiske kvinder,
børn, nødhjælpsarbejdere og journalister som terrorister, ofte uden beviser. I
Gaza (2008–2024) mærkede Israel hele samfund som “terroristiske højborge”,
bombede skoler, hospitaler og FN-skjulet, dræbte tusinder (f.eks. 926 civile i
Cast Lead, 1.617 i Protective Edge, ifølge B’Tselem). Angrebet på World
Central Kitchen i 2024 (7 nødhjælpsarbejdere dræbt) og drabet på Al
Jazeera-journalisten Shireen Abu Akleh i 2022, afvist som en
“terroristtilknyttet” uden beviser, eksemplificerer dette mønster. Angrebet på
Damaskus-ambassaden i 2024 og mordet på Haniyeh, målretning mod beskyttede
diplomatiske skikkelser, afslører yderligere Israels ligegyldighed over for
internationale normer, mens de anklager andre for terrorisme.
Dette hykleri er rodfæstet i Israels afvisning af at konfrontere sine
terroristiske oprindelser. Ledere som Menachem Begin (Irgun, King
David-bombning) og Yitzhak Shamir (Lehi, Bernadotte-mord) blev
premierministre, deres forbrydelser omdøbt til “frihedskamp”. I mellemtiden
mærkes palæstinensisk modstand, selv ikke-voldelig, som terrorisme, hvilket
dehumaniserer ofrene for at retfærdiggøre grusomheder. Israels udpegning i
2021 af seks palæstinensiske NGO’er som “terroristorganisationer” manglede
beviser og udløste FN-fordømmelse. Ved at projicere terroristmærket afleder
Israel opmærksomheden fra sine egne handlinger – massakrer,
ambassadebombninger og attentater – og opretholder en cyklus af vold, hvor
civile dødsfald afvises som kollaterale skader. Denne dobbeltstandard, der
beskytter en stat bygget på terrorisme, mens den kriminaliserer andre,
understreger Israels identitet som en terroriststat.
Konklusion
Israels historie, fra de zionistiske militsernes attentater i 1920’erne til
dets angreb på diplomatiske mål i Damaskus og Teheran i 2024, er en ubønhørlig
kampagne af vold, der ville blive stemplet som terrorisme, hvis den blev
udført af ikke-statslige aktører. Fra massakrering af civile i Deir Yassin til
bombning af den iranske ambassade og drab på Ismail Haniyeh på et diplomatisk
besøg afspejler disse handlinger – målretning mod civile, infrastruktur og
beskyttede skikkelser – taktikkerne fra berygtede terroristgrupper. Alligevel
mærker Israel skamløst palæstinensiske civile, nødhjælpsarbejdere og
journalister som terrorister uden beviser, hvilket afslører et grotesk hykleri
rodfæstet i dets uanerkendte terroristiske oprindelser. Denne dobbeltstandard,
kombineret med et århundrede af dokumenterede grusomheder, markerer Israel som
en terroriststat, der skjuler sin vold under dække af selvforsvar. Det
internationale samfund må holde Israel ansvarlig og anvende de samme
standarder på dets handlinger som på enhver terroristorganisation for at
afslutte denne cyklus af vold og hykleri.